Mere om Lovsøen

SFO Lovsøen er for børn i 0. til og med 3. klasse

SFO Lovsøen er opdelt i to afdelinger:

  • Afdeling Nord er for 0. og 1. klasse
  • Afdeling Syd er for 2. og 3. klasse

Afdelingerne er fysisk adskilt af vores værksted. Hvert klassetrin har tilknyttet en primærvoksen.

I Lovsøen har vi en særlig opmærksomhed og vægt på børnenes relationer, og hvordan vi kan styrke disse. Som SFO danner vi nemlig helt unikke rammer om fællesskabet blandt børnene.

Dagligdagens aktiviteter 

Vi kaster os hver dag over en masse forskellige aktiviteter, der kan være tilrettelagt efter årstider og børnegruppen. I Lovsøen er aktiviteterne ’frie’. Børnene er i SFO i deres fritid, derfor vægter vi højt, at børnene har medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag. Af aktiviteter kan vi f.eks. male, tegne, bygge, klippe, klistre, hamre, bage, cykle, løbe, hoppe, gynge – og alt det der midt i mellem. Vi har massere af legetøj på afdelingerne samt forskelligt elektronisk udstyr i vores spillerum. 

Idræt, kreativitet og leg 

Vi arbejder målrettet med brug af idræt, kreativitet, leg og udendørsliv som pædagogiske redskaber.

  • Vi har adgang til hallen et par gange om ugen, hvor vi ofte leger med redskaberne og spiller boldspil.
  • Skolegården er både rammen for alle de hurtigkørende køretøjer og de mere stille aktiviteter som f.eks. skak.
  • På værksteder kan kreativiteten få frit spil, og der er sjældent grænser for, hvad børnene kan skabe her.
  • Salen på 1. sal er vores alternativ til halaktiviteter, for her kan vi også bevæge os og lege de lege, der kræver mere plads.
  • I puderummet kan det store slag slås - eller man kan bare ligge og flade ud med hinanden. 

Alle forældre kan læse på ugepalen i Intra om særlige aktiviteter i SFO'en. 

Traditioner i Lovsøen 

Vi har tradition for at holde en sommerfest i september indenfor almindelig åbningstid. Her optræder 0. klasserne. I december afholder vi julehygge udendørs i åbningstiden. Hver måned (dog ikke i sommerferien) afholder vi forældrekaffe, hvor alle forældre er velkomne til kaffe og en hyggesnak. I den anden uge af sommerferien tager vi på 'Fede Feriedag' i Skælskør Lystskov. 

Mad i Lovsøen 

Vi serverer morgenmad i form af havregryn, cornflakes, havrefras, hjemmebagte boller, rugbrød, mælk og te. Frugt, rosiner, mandler og kokos er som tilbehør. Børnene må ikke medbringe deres egen morgenmad. 

Til eftermiddag serveres et mellemmåltid. Menuen synliggøres for en uge af gangen i begge afdelinger. 

 

Siden er sidst opdateret 15. marts 2018