Antimobbepolitik

Antimobbepolitik

Her kan du læse om Skælskør skoles antimobbestrategi og nederst på siden om procedure ved klager: 

Antimobbepolitik for Skælskør skole:

Skælskør skoles Antimobbepolitik tager udgangspunkt bl.a. i materialet Fri for Mobberi, der er udviklet af Red Barnet i samarbejde med Mary Fonden. Derudover er hentet inspiration fra andre skoler, fra DCUM samt fra eget

Målsætning for Skælskør skole:

Skolen skal være et trygt sted at være for alle børn og voksne. Skolens mange fællesskaber skal være kendetegnet ved tolerance og respekt og en grundlæggende forståelse for forskellighed.

Vores definition af begrebet mobning:

Ikke alle negative handlinger der vækker frustration, vrede og afmagt er mobning. Der er forskel på konflikter, drillerier og mobning. Fælles for dem alle er, at eleverne naturligvis skal tages alvorligt. Børnene skal lære at tackle konflikter, lære at sige til og fra, lære at indgå i et fællesskab.

Vi tager udgangspunkt i følgende kendetegn for mobning:

 · Mobning er et gruppefænomen.

  • · Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter.
  • · Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende.
  • · Mobning foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.

  (Helle Rabøl Hansen, 2010)

 

I kort form betyder dette:

Mobning skyldes ikke onde børn, men uhensigtsmæssige mønstre. Mobning kan bedst forstås som en dårlig kultur i et fællesskab. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Mobning er altså ikke, eller sjældent, et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan for de involverede parter. 

Mobning opstår i et fællesskab, der er præget af lav tolerancetærskel.

Fællesskabet kan være meget optaget af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke nødvendigvis kendetegnet ved en eller flere mobbere og et offer. Børnenes positioner kan skifte. Fælles for alle børnene er den underliggende angst for at blive ekskluderet fra fællesskabet.

Det er vanskeligt at finde en direkte årsag til, at en klasse bliver ramt at mobning. Man skal se klassen som en levende organisme, der konstant bliver påvirket udefra. Der kan være reaktioner på skilsmisser, hård jargon i medierne, lærerskift, manglende arbejde med klassens fællesskab etc. Derfor er det nødvendigt, at arbejdet med klassen har et konstant fokus, da klassen på mange måder er udsat for en konstant påvirkning, der kan påvirke, hvad klassen er fælles om.

Sommetider kan det være vanskeligt at gennemskue, om der er mobning eller ej. Der kan være ”en mobbende stil” i klassen. Den mobbende stil kan handle om en hård tone – ofte pakket ind i ”det er bare for sjov”, det kan være en konstant kamp som elev at føle sig som en del af klassen eller en mindre gruppe, det kan være en klasse, der er præget af uro og mange andre ting. At være i en klasse med ”en mobbende stil”, kan være utrolig hårdt at være en del af og vil være noget, der præger de fleste i en klasse.

Forskellen på konflikter og mobning:

Konflikter er et livsvilkår i hverdagen. I konflikter lærer vi at takle uenigheder og forhold os til egne og andres holdninger. Der opstår konflikter, uoverensstemmelser, misforståelser og frustrationer i alle relationer. Konflikter er derfor en vigtig læring i forhold til at være sammen med andre mennesker. Når eleverne skal lære at håndtere konflikter, er der ikke patent på sandheden.

Det er væsentligt, at der er fokus på processen og ikke på, hvem der får ret. At håndtere en konflikt kan kort skitseres i tre trin:

 · Lytte til og anerkende de forskellige oplevelser af konflikten og dens indhold.

  • · Spørge til hvad det enkelte barn kunne have ønsket sig i stedet.
  • · Invitere børnene til at finde en løsning sammen (som de voksne, eller en Peerducator kan hjælpe med at justere).

Helt små børn skal selvfølgelig have mere hjælp end større børn, som har mere sprog, større impulshæmning og refleksive evner. Det væsentlige er, at den voksne lytter til og anerkender barnets oplevelse, og at barnets input og ideer til at komme videre har værdi.

I indskolingen imødekommer vi en del af dette konfliktarbejde vha. vores Peereducatorhold. Et Elevteam bestående af elever fra overbygningen der er klædt på til at lege og konfliktløse med de yngre børn i frikvartersregi. Det giver tryghed blandt de yngste elever.

Forebyggelse:

Skolens ansatte og forældrene er sammen med børnene til dagligt og har der mulighed og ansvar for at forebygge mobning. Dette gælder alle skolens ansatte og forældre. Mobning er altid de voksnes ansvar at gøre noget ved og fordrer tætsamarbejde mellem personale og forældre.

Sprog og omtale:

Vi forsøger at være opmærksomme på, om vi taler værdigheds- eller foragtproducerende. Er vi negative i vores sprog og vores historier, er vi foragtproducerende. Jo mere foragtproduktion, vi får talt ind i børn, børnegruppe, forældre eller kolleger, jo mere får vi udvist mangel på tolerance og jo mere bidrager vi til disse gruppers marginalisering. Derfor er det væsentligt, at alle voksne omkring børnene er opmærksomme på, hvordan andre mennesker og deres handlinger italesættes.

Herunder hører en opmærksomhed på, hvordan forskelligheder og uenigheder takles i f.eks. forældre- eller personalegruppen.

Det er det væsentligt, at alle voksne omkring børnene er opmærksomme på, hvordan andre mennesker og deres handlinger italesættes.

Herunder hører en opmærksomhed på, hvordan forskelligheder og uenigheder takles i f.eks. forældre- eller personalegruppen.

Vi forsøger derfor at være opmærksomme på, om vi taler værdigheds- eller foragtproducerende. Er vi negative i vores sprog og vores historier, er vi foragtproducerende. Jo mere foragtproduktion, vi får talt ind i børn, børnegruppe, forældre eller kolleger, jo mere får vi udvist mangel på tolerance og jo mere bidrager vi til disse gruppers marginalisering.

Vi ved ifølge forskning, at der er flest tilfælde af mobning i 4.-7. klasse. (Fri for Mobberi) Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med forebyggelse allerede fra skolestart. Vi har en særlig skærpet opmærksomhed på 4. og 7. årgang, da vi her hvert år har nye klassedannelser, hvorfor vi laver ekstra trivselsmålinger på disse to årgange efterår og forår.

På Skælskør skole arbejder vi med Trivselsgrupper efter behov - dette ser vi som en del af et værdifuldt arbejde for at styrke ikke blot det enkelte barns trivsel men også klassens fællesskab, der netop påvirkes af den enkeltes samme.

De voksne omkring børnene skal konstant være opmærksomme på, at tiltag ikke sætter nogen børn i udsatte positioner. Tiltag der arrangeres i bedste mening kan sommetider have modsatte effekt.

Når mobning opdages:

Når mobning forekommer sættes flg. i gang, og der skal foreligge en skriftlig handleplan inden 10 skoledage:

 

  • · Når der er mistanke eller kendskab til mobning kontaktes klasselæreren, ledelsen eller AKT-vejlederen, der indkalder til akut møde med klasseteamet.

 

  • · Skolen indkalder impliceredes forældre til møde, hvor de informeres og hvor personalet og forældre har en dialog om, hvad der på spil for det enkelte barn.

 

  • · Der kan sendes kort information ud til forældregruppen om, at der forekommer mobning, hvad der kendetegner mobning, og hvordan de som forældre skal forholde sig.

 

  • · AKT funktionen eller klasselærer afholder individuelle samtaler. Eventuelt, og optimalt, laves trivselsmåling for klassen således alle kan komme til orde. Efterfølgende arbejdes i klassen med de problematikker, der viser sig ud fra undersøgelsen, elevernes kommentarer og de involveredes observationer.

 

  • · På baggrund af samtalerne med personale, elever og forældre sammensættes et forløb til hele klassen. Fokus skal være at opbygge et godt fællesskab gennem undervisning, dialog og aktiviteter.

  

  • · Ved forløbets start indkaldes, informeres og inddrages forældrene til forældremøde med deltagelse af lærerteam, pædagog, AKT og eventuelt en repræsentant fra ledelsen. Her indgås aftaler om forældrenes bidrag til opbygningen af klassens fællesskab. Forældrene orienteres løbende om progressionen og der evalueres på eventuelle tiltag inden for rimelig tidshorisont - typisk en måneds tid.

 

 · Klasseteam og AKT følger forløbet tæt og er sparringspartner i tiden under og efter forløbet.

Det tager tid - nogle gange år- at genopbygge et godt fællesskab og kræver vedholdende engagement fra både forældre, elever og lærere.

 

Vi henviser desuden til følgende Lovtekster:

 

 

Procedure – Klage over mobning i folkeskolen

Er du elev eller forælder, kan du klage over skolelederens og skolebestyrelsens manglende over-holdelse af Lov om elevers undervisningsmiljø.

I Slagelse Kommune er det Centerchef for Børn og Unge, der træffer afgørelse i klagesager, hvor det ikke er lykkes at finde en løsning med skolelederen.

Hvis du ikke er tilfreds med Centerchefens afgørelse, kan din klage blive sendt videre til den Nati-onale Klageinstans mod Mobning.

Før du klager

Oplever du (elev) eller dit barn at blive mobbet, er det vigtigt, at du kontakter skolen. Det kan være ved at kontakte en lærer, pædagog eller skoleledelsen. Derefter har skolen 10 skoledage til at vurdere, om der er tale om mobning og fremsætte en plan for at standse mobningen. Skolen skal informere dig om planen. Er du elev, skal skolen også informere dine forældre om planen. Hvis skolen ikke reagerer på din henvendelse, eller hvis du efter dialog med skolen ikke er tilfreds med skolens indsats, kan du klage til Centerchef for Børn og Unge.

Hvad kan du klage over?

Du kan klage, hvis:

  • Skolen ikke reagerer på din henvendelse inden for 10 skoledage.
  • Skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi (eller trivselsstrategi)
  • Skolen ikke udarbejder eller gennemfører en handleplan på baggrund af din henvendelse, eller hvis du mener, at handleplanen ikke er tilstrækkelig til at stoppe mobningen.
  • Skolen ikke foretager midlertidige foranstaltninger.
  • Skolen ikke har informeret dig om handleplanen for at stoppe mobningen.

Hvordan klager du?

Din klage skal som udgangspunkt være skriftlig og sendes til Center for Børn og Unge, skoleafde-lingen: centerforskole@slagelse.dk.

Hvis skolelederen ikke på forhånd har kendskab til sagen, vil din klage i første omgang blive sendt videre til skolelederen. Skolelederen skal have mulighed for at vurdere sagen og eventuelt afsøge handlemuligheder.

Din klage skal være aktuel og skal som udgangspunkt omhandle den skole, hvor du/dit barn er indskrevet på det tidspunkt, hvor din klage fremsættes.

Din klage skal være begrundet. Det er vigtigt, at du:

  • Beskriver, hvad du vil klage over, og hvilken skole det handler om.
  • Beskriver, hvorfor du vil klage over det (Hvad er det skolen ikke gør, som du mener de bør gøre).
  • Skriver dine kontaktoplysninger i klagen (navn, adresse, telefonnummer).

Efter du har klaget

Center for Børn og Unge sender dig en kvittering for at have modtaget din klage. Den får du in-den for få arbejdsdage. Fra den dag, hvor du har sendt klagen, har Centerchefen 20 arbejdsdage til at behandle klagen. Hvis Centerchefen ikke kan behandle din klage inden for tidsfristen, skal du have en skriftlig begrundelse for, at det tager længere tid.

I Slagelse Kommune tilstræber vi dog, at behandle din klage inden for 10 arbejdsdage.

Alt kommunikation fra Center for Børn og Unge sker via sikker post. En forudsætning for at kunne behandle din klage er, at Center for Børn og Unge kan udveksle relevante oplysninger med skolen om dig/dit barn.

Du kan i 20 kalenderdage fra Centerchefen har givet sin afgørelse, komme med bemærkninger til afgørelsen, herunder bede om, at klagen sendes til den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Klagen kan blive afvist af Klageinstansen, hvis dit barn ikke længere går på skolen, eller hvis du ikke er forældremyndighedsindehaver til det barn, som oplever sig mobbet.

Afgørelsen

Klageinstans mod Mobning vil se på sagen og vurdere, om skolen har overholdt reglerne og gjort det, den skal.

Hvis Klageinstansen vurderer, at skolen ikke har gjort det, den skal ifølge reglerne, vil klagein-stansen pålægge skolen at få arbejdet gjort.

Hvis klageinstansen vurderer, at skolen har overholdt reglerne og gjort tilstrækkeligt, skal klage-instansen og DCUM hjælpe skolen med at gøre andre ting for at stoppe mobningen.

Du kan læse mere om Den Nationale Klageinstans mod Mobning her

Per Kensø

Centerchef for Børn og Unge

Slagelse Kommune

 

Siden er sidst opdateret 14. januar 2019